Tilbage til Alle begivenheder

Britisk Motor Show – Viborg

  • Oberst J. C. Lunds Plads Viborg Denmark (kort)

Britiske køretøjer mødes i Viborg

Allerede nu er køretøjer fra syv lande tilmeldt Britisk Motor Show, der i Pinsen 2024 afvikles i Viborg. Det flotte område omkring Paradepladsen på det gamle kaserneområde, nu Oberst J. C. Lunds Plads, bliver om lørdagen midtpunktet for træffets helt store event.

Spændende køretøjer der normalt ikke ses i Danmark, kommer på besøg og danner grundlag for et ekstraordinært flot træf.

Viborg har altid været et drømmescenarie som træfby for Britisk Motor Show, da både byen og egnen er noget ganske specielt. Vi er stolte over, at gæster fra hele Danmark, England, Holland, Norge, Schweiz, Sverige og Tyskland valfarter til Viborg-egnen for at mødes om deres hobby – køretøjer fra Storbritannien.
Et ekstra krydderi på næste års træf er, at vi får besøg fra Australien og vi er stolte at folk fra hele verdenen kommer til vort land fordi vi har et godt ry.

Britisk Motor Show er træffet for folk med hang til alt britisk, om det så er biler, busser, lastbiler, motorcykler, traktorer eller varevogne og uanset alder på køretøjet.

Der bliver rig mulighed for at kigge på alle slags køretøjer fra landet som gav os store mærker som: Austin, Bedford, Caterham, engelsk Ford, Jaguar, Land Rover, Leyland, Lotus, MG, Mini, Morgan, Morris, Rover, Sunbeam, Triumph, TVR, Vauxhall, Wolseley og mange andre stolte engelske køretøjer.

Viborg-egnen danner rammerne for overnatning, forplejning og de festlige og kulturelle tiltag. Vi har lavet flere aftaler i forhold til overnatning, men rundt omkring på egnen findes der også flere campingpladser og overnatningsmuligheder, så gæsterne har rig mulighed for at blive i området op til træffet.

Vi vil gerne opfordre klubber til at bakke op om træffet, så et landstræf kan nemt afvikles på Viborg-egnen krydret med deltagelse i Britisk Motor Show.

Det er vigtigt at understrege at man godt kan deltage i træffet kun om lørdagen på Oberst J. C. Lunds Plads uden forhåndstilmelding, men arrangørerne vil alligevel gerne have en fornemmelse af hvor mange der deltager og derfor vil en tilmelding være til stor hjælp.  Dette sker på BRITISK.dk hvor der også er mulighed for at få mere information.

Vi håber, at vi får besøg af mange danske entusiaster som vil komme til Viborg med deres britiske køretøjer, og på den måde støtte op om Britisk Motor Show.

Publikum har gratis adgang til træfområdet igennem hele dagen, så vi håber at en masse borgere fra Viborg vil kigge forbi og nyde synet af de mange unikke køretøjer der besøger Britisk Motor Show den 18. maj.

Så selvom Britisk Motor Show tidligere har været ramt af voldsom regn, Brexit, Covid-19 og økonomisk stagnation kan det på ingen måde afskrække arrangørerne, så alle mand er klar igen til at gå hele vejen og sikre succes i foråret 2024.
Ingenting kan ikke ødelægge stemningen.

Hvert år skal konceptet havde et nyt twist, for at udvikle træffet og næste år bliver ingen undtagelse. Vi har tidligere lanceret vores egen øl, vores egen privatlabel gin er også en stor succes og næste år får vi vores egen linje af thé.

Næste års træf bliver også en større kulturel oplevelse end tidligere, da vi har flere nyheder på tapet og som løbende vil blive afsløret på vores hjemmeside og sociale medier.

Britisk Motor Show
Kontakt: Freddy Laursen
info@britisk.dk
www.BRITISK.dk


Facebook: facebook.com/BRITISKDK

Forrige
Forrige
11. maj

Motor Nostalgi & Elvis, Memphis Mansion

Næste
Næste
18. maj

Græsted Veterantræf