Tilbage til Alle begivenheder

Sommertur til Godthåb Hammerværk.

  • AIKC, Ans Søpark 30, 8643 Ans Denmark (kort)

Dansk Vintage Motor Club og Tange Sø Veteranklub vil, i lighed med sidste år, arrangere en heldagskøretur.

Datoen bliver torsdag 6. august.

Turen starter ved AIKC, Ans Søpark 30, 8643 Ans kl. 10.00. Herfra kører vi ad småveje til Hannerupgård i Hannerup vest for Hobro. Her har Tommy Brøndum gennem mange år samlet på og renoveret ældre traktorer. I dag består samlingen af ca. 35 stk. primært Volvo BM, som alle står rigtig flot og i øvrigt klæder den smukke firlængede gård. Her nyder vi en kop medbragt kaffe og rundstykker som klubberne sørger for.

Tommys far vil fortælle om de mange traktorer, hvoraf den ældste er fra 1947. I øvrigt er der også ældre Volvo biler på gården, som helt er præget af det svenske mærke.

Herfra går det videre nordpå ad knap så små veje. Vi ender ved Godthåb Hammerværk, som mange sikkert kender fra bl.a. Zink værktøj og redskaber.

Frokosten indtages i cafeen her på stedet. Den består af 2 små stykker smørrebrød og en øl eller vand.

Der gøres opmærksom på at man ikke må indtage medbragt mad på Hammerværkets område.

Efter frokosten skal vi have en guidet rundvisning på det gamle værk som var i funktion fra 1858 og helt frem til 2007. Nu er det museum; men alle de gamle maskiner og hvad man ellers brugte til at fremstille kvalitetsværktøj er her stadig, bl.a. de gamle dampmaskiner og hamre.

Når rundturen er slut ruller vi sydpå forbi Rold Skov og Vebbestrup Ismejeri som jo har åbent, så mon ikke der bliver tid til en enkelt softice.

Videre til Hobro Havn hvor vi deltager i torsdag aften veterantræffet. Meget smukke havneomgivelserblandt køretøjsentusiaster inden vi kører hver til sit.

Turen fra Ans til Godthåb ca. 100 km. Fra Godthåb til Hobro ca. 45 km.

Pris i alt for rundstykker, frokost, entre og guidet rundvisning, kr. 195,- pr. person

Tilmelding senest lørdag 1. august. Indbetal kr. 195,- pr. person til konto 9570 13177015 eller mobilepay 5222 5510. Angiv antal og navn på indbetaler.

Afgang fra AIKC Ans Søpark 30, 8643 Ans kl. 10.00 HUSK TILMELDING

Evt. info. Kaj M. DVMC, mob. 26 39 49 09 eller Freddy P. TSV, mob. 40 10 93 70 freddy@rallyshow.dk

Forrige
Forrige
1. august

Old Timer Turen

Næste
Næste
23. august

Lilleåmarked i Hadsten søndag d 23 august